forvandlingens kraft
lammet venten i mørke
sommerfugleliv
Indigo
Indigo kom ind i mit liv med Alice. Konfirmationsgaven fra kunstmalernaboer.
Siden har jeg parafraseret Modigliani. Menneskehud og dulgt mørke. Komplementariet. Hudorange varmt liv overfor/opimod indigo dødelig kulde.
Indigo sanses på alle planer. I dæmring, skumring og uvejr spiller himmel, fjord og hav i alle toner af indigo. Ude i sansningen og inde i sindet.
Vibrerende.
Dulmende.
Truende.
Smygende.
Tilskyndende.
Afvæbnende.
Selvlysende!
Indigo lever i skyggerne. Månelysfarvet. I ny og næ. Gennemsyrende ydre og indre landskaber. Sollys ophæver fortryllelsen.
Alice
parafrase efter Modigliani
60 x 80 (beskåret)
Anne Voel
(ikke til salg)
Modiglianis Alice hænger på Statens Museum for Kunst:
Drømmer jeg
Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?
Og hvad sker der inde i en puppe?
Hvordan kan en kryber
forvandles til en flyver?
Min verdensforståelse lammes
af metamorfosens under.
OG af min egen krops forvandling
og afvikling gennem tid.
Forfængelighed.
Forgængelighed.
Tomhed.
Åbenhed?
Forskellige ord for,
at jeg ikke ved,
om jeg er en sommerfugl
eller mig
– i larvestadiet 😉
…da indså jeg,
at det er således med Skaberværket,
at mennesket ikke kan udgrunde det,
som sker under solen…
(Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.)
Konkylier
Konkylier er havgaver indebærende mystisk lykkefølelse.
De færreste findes hele.
Alle indeholder en indvendig spiraliseret hule.
Konkens beundringsværdige bygningsværk indbefatter Fibonacci’s Tal og Det Gyldne Snit. Hvordan kan konker magte matematik? Altid de samme ens-snoede proportioner. Magi!
De fleste er hullede. Tøjringsparate som køer. Hulsten og hulkonker er rigdom.
havet i haven
tøjret lykkefølelse
konkylieport
Hulheder Forvirrer Helheder
Hulheder Forvirrer Helheder er titlen på et af mine første vandringsmalerier.
Først males lyset og tomheden ind i lærredet. Så står jeg stille og afventende, indtil jeg lader mig invitere og definerer rummet ved ensocirkler og himmeldramaer.
Under dem males det første landskab, og en skikkelse toner frem, dvæler og åbner ballet.
Skikkelsen ser nye landskaber, der opstår og befolkes. Vandrere færdes i lærredet, går på opdagelse, og ved indbyrdes fabuleren skabes maleriet.
Vandringen afrundes med en slutreplik: værkets titel.
Velkommen i din egen vandring.
Imorgen ser du andet end idag.
landskabsvandringer
skygger skaber luft og liv
farverige rum