Kategori: historier

Udgivet den

Kartofler Lægges

Forsythia400

Kartofler lægges og roser klippes, når vårguld(forsythia) begynder at blomstre. De gule blomster proklamerer, at jordens safter igen er flydende.

Kartofler tilhører natskyggefamilien sammen med tomater, capsicum (peber(rød/grøn)paprika/chili) og aubergine(ægplante).

Natskyggerne omfatter også voldsomt giftige planter, hvoraf flere gror i vor natur: bulmeurt, galnebær, alrune, pigæble og natskyggerne(sort/bittersød).
De grønne dele af kartoffel-/tomat-planter er ligeledes giftige.
Og tobak!

Giftene er nervegifte, som bl. a. hindrer åndedrættet og iris i at trække sig sammen. Få dråber i øjet af Belladonna/Galnebær medfører store pupiller(BellaDonna-øjne).
Galnebær blev også brugt af den skotske Kong Duncan mod danerne for omtrent 1000 år siden. Han blandede urten i deres(vores!) mad.
De fleste døde!
“Vellykket” terrorangreb!

Tobak indeholder som bekendt en kraftig nervegift, og nikotinstoffer(neonics) bruges mod insekter i jordbrug. Selv i små doser er giften dødelig; og mindre doser skader hjerne/nerver. Det medfører adfærdsændringer. Eksempelvis kan brumbasser ikke finde hjem, så deres samfund kollapser.
Neonics ophobes i naturen.
Om de går på menneskernerver, er et farligt spørgsmål…

Pigæble/Datura findes i en pynte-udgave: Engletrompet, der er så giftig, at man kan svimle blot ved duften/lugten! Desværre er selv forhandlere uvidende om plantens giftighed.

Natskyggefamilien kan være et heftigt bekendtskab, og min begejstring for den (inkl. kartofler/tomater/capsicumpeber) er behersket 🙁

Udgivet den

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard var min teen-age-ven.
Ved et bogudsalg købte jeg Kierkegaards samlede værker, 20 + 1 bind, og som 16-årig var jeg i en studie-basis-gruppe, hvor jeg gjorde Sørens univers til mit.

Når jeg ikke fattede mine medmenneskers hensigter og handlinger, så brugte jeg Sørens øjne til at rubricere folk i stadierne:

1. Det æstetiske
2. Det etiske
3. Det religiøse A/B

Med den kassetænkning kunne jeg bedre greje opførsler og bevæggrunde, jeg ellers ikke kunne begribe/acceptere/respektere.

Det redskab bruger jeg stadig – med livserfaringens nuancer.

At min eksistens beror på mine egne valg, lærte jeg også af Søren:

Enten/Eller
Ja/Nej
1/0
Yang/Yin

De samlede værkers 20. bind er Terminologisk Ordbog (Jens Himmelstrup), og i 45 år har jeg dyrket SK ved at bladre i Himmelstrup, lade mig fascinere af et ord og følge henvisningerne bagud til de originale skrifter.

En anbefalelsesværdig/underholdende TV-erstatning!

I Gjentagelsen, Samlede Værker, bind 5, side 151, skrev min gamle ven:

Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man får på Livet og smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds. Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Måder tilfreds bliver man aldrig, og at være nogenlunde tilfreds, er ikke umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds.
😉

Udgivet den

Dave Goulson

Humlebi1Brumbasse/Humlebi

Dave Goulson er en engelsk entomolog med ekspertise i humlebier. I bedste blink-i-øjet-britiske naturvidenskabelige fortælletradition har han forfattet to bøger:

A Sting in the Tale – My Adventures with Bumblebees
og
A Buzz in the Meadow

Begge bøger indeholder gribende historier om insekternes dramatiske liv – og om forsker-folkefærdet.

Verdens fødevareproduktion afhænger af biers bestøvning af kulturplanter. Men bestøvernes levesteder/habitater forsvinder, når landbrugets kæmpestore monokultur-marker inddrager enge/krat/læhegn/randzoner.
Giftbehandling af skadedyr rammer selvfølgelig og desværre også nyttedyr.
Så livsvilkårene for frodig mangfoldighed forringes katastrofalt.

I 1962 udgav Rachel Carson “Silent Spring”, hvori hun redegjorde for, at den manglende fuglesang om foråret skyldtes insekticidet DDT.
Midlet blev forbudt.

Efterfølgende udvikledes insektgifte af nikotinstoffer, der jo er nervegifte: neonicotinoider. Neonics. Nikotinoider.

I sidste del af A Buzz in the Meadow redegør Goulson for nikotinmidlernes virkning på humlebier/brumbasser. Giften er ikke nødvendigvis momentant dræbende, men humlebiens nervesystem degenereres, så den ikke kan finde hjem til dronningereden.
Den ændrede adfærd medfører, at de sociale strukturer i bi-samfund bryder sammen; populationerne går til grunde.
Nikotinoiderne ophobes i naturen.
Hvordan påvirker de menneskers nervesystemer?

Læs de to bøger – og glæd jer med forfatteren over livets frodige mangfoldighed, som de allerfleste sider handler om.
OG:
Brug lokale økologiske fødevarer!

donmax.dk’s danske udgaver:

GoulsonDonMaxHumlen ved det hele   og   Summen over Engen

Udgivet den

Økologisk Jordbrug

“Økologisk Jordbrug” var en term, jeg ikke måtte anvende, da jeg leverede mit speciale til cand. agro. på Landbohøjskolen i 1983. Det handlede om sædskifter i økologiske jordbrug.*

Istedet skulle jeg bruge formuleringen “alsidige jordbrug med begrænset hjælpestofanvendelse og stort arbejdskraftforbrug” hver gang, jeg ville have skrevet “økologisk jordbrug”!
Argumentet fra min vildleder-professor: “Alt landbrug er da økologisk!”

Det var en kamp at være først på den økologiske barrikade, men heldigvis er vi blevet mange på den front. Kæmpes skal der stadig!

Nu handler det om termen bæredygtighed!

“Foreningen for Bæredygtigt Landbrug” bruger ordet “bæredygtigt” i en anden betydning end den, der menes i Brundtlandrapporten. I den rapport bruges termen sustainable agriculture, der for det meste oversættes til bæredygtigt landbrug i medbetydning: økologisk. I samklang med naturens frodige mangfoldighed. På langt sigt.

Den omtalte forening bruger “bæredygtigt” i betydningen: økonomisk bæredygtighed. Profitmaksimering ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning med begrænsede naturhensyn. Foreningens formål er at afskaffe dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst, der har til formål at beskytte naturen.
Foreningen har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik.

Tro ikke på alle, der bruger pæne ord!

*Marianne Voel Jensen:
“Nogle økologiske aspekter ved valg af sædskifte.”
Institut for Landbrugets Plantekultur,
Landbohøjskolen (Institute of Life Science, KU).

Udgivet den

PTSD

PTSD er PostTraumatiskStressDisorder:
granatchok, soldater/belastnings-syndrom.

Lidelsen grundlægges i situationer,
hvor chok/kaos/traumer SKAL udholdes
gennem længere tid.
Al viljestyrke bruges på udholdenhed,
og den skal tøjle kroppens naturlige adrenalin-reaktioner:
handling, flugt eller kamp.
Fastlåst magtesløshed!
Den tilstand nedbryder sindet varigt.
(Kortvarige chok/kaotiske/traumatiske oplevelser
kan de fleste psyker bearbejde og komme igennem.)

Efterfølgende genopleves trauma-situationerne
som flashback-mareridt
– både i sovende og vågen tilstand –
og stresshormoner gennemsyrer mennesket,
der lammes i en slags psykose,
hvor kroppen geares til handling, flugt eller kamp.
Uden grund i den nutidige virkelighed.

Hele sanseapparatet/syn/lyde/lugte forvrides,
og fortid overdøver nutid.
Selvom man befinder sig blandt venner, familie eller alene i hverdagen
lang tid efter de traumatiske oplevelser.
Og velmenende opmærksomhed
kan ligefrem forstærke lidelsen…

Pludselige overraskelser kan udløse angstpsykosen.

Den PTSD-ramte kortlægger efterhånden,
hvilke udløsningsfaktorer, der skal undgås.
Lidelsen medfører ofte behov for at være alene,
og veteraner med belastningssyndrom isolerer sig ofte i naturen.

Da jeg som barn besøgte min farmor på Holmsland Klit,
var landskabet øde/sommerhusfrit.
De lokale levede i de få helårshuse,
men to øde-beliggende jagthytter fjernt fra hinanden
var beboet af to soldater med granatchok.
Veteraner.

Min far besøgte af og til den ene.
Med tobak.
Jeg fik lov at komme med,
hvis jeg forholdt mig tavs.

Soldatens hus og møbler var bygget af drivtømmer.
Gulvet var den fineste mosaik af flade strandsten.
I hjørnet stod hans bøsse,
og ved den lå en stor jagthund;
han havde mange skind.
Han var en meget venlig mand,
og jeg fik lov til at svare,
hvis han spurgte mig om noget.

Dengang forstod jeg ikke,
hvorfor han levede sådan.
Men da jeg mange år senere
blev psykisk og socialt lammet af PTSD
og søgte eneboerens regelmæssige
fra-hånden-til-munden-liv,
så huskede jeg pludselig Soldaten og hans liv…

KanDaisy

Udgivet den

Fu Hsi

FuHsi1Fu Hsi får besøg af Skildpadde
og modtager de 8 trigrammer.

Fu Hsi var en legendarisk kinesisk gud/konge/shaman, der levede for omtrent 5000 år siden. Han så/sansede og formulerede skaberværkets sandhed:
At være eller ikke at være = Yang eller Yin.

Engang kom Skildpadde til ham, og af dens skjold fik han visdom:

De 5 midterste rygplader angiver de 5 elementer:
ild/vand/jord/metal/træ (kinesiske),
jord/vand/luft/ild/livsånde (europæiske).

Langs midterpladerne ses 8 trigramflader: 2 x 2 x 2 kombinationer af yin/yang.

Skjoldets yderste pladekant viser de 12 nymåner og de 12 fuldmåner omkransende visdommen(elementer/trigrammer). Bemærk den 13. forvandlingsmåne bag hovedet:

Skildpadde400
Konfutse skal senere have kombineret trigrammerne parvis til 8 x 8 = 64 hexagrammer i I Ching (Forvandlingernes Bog).

Udgivet den

Snefnug

snowflake400

Snefnug er en vid-under-lig manifestation af naturens orden/visdom/mønster. Ordenen har rod i vandmolekylet, hvor to hydrogenatomer og et oxygenatom deler otte elektroner. Molekylet er en lille dipol/magnet.
Den lille vandmolekyle-magnet tiltrækker og frastøder de andre vand-venner på den måde, at hydrogen-ender putter sig til oxygen-ender på nabo-molekylerne.
Hydrogenbinding!

Ved temperaturer over frysepunktet smutter molekylerne ud og ind imellem hinanden. De danser i smukkeste orden ved tiltrækninger mellem hydrogen/oxygen-enderne.
I alle tre tilstande: fast(is), flydende(væske) og flyvende(damp).
Når temperaturen falder under nul, bliver de dansende venner langsomme: et molekyle, der lægger sig godt tilrette, bliver fastholdt af et andet, der putter sig i præcis det mønster, som de magnetiske hydrogenbindinger finder hvile i.

Sker frysning direkte fra damp til is, kan hvert vandmolekyle finde sin perfekte heksagonplads.
Cirka 1.000.000.000.000.000.000 molekyler finder sammen og danner ét harmonisk snekrystal!
(Libbrecht)

Men hvis vandtilstanden er flydende/væske, så klumpes vandmolekylerne i uorden: Hagl.

Kun langsomheden giver tid til visdommens krystallisation, så Moder Jord kan varme sig under den stille, blød og hvide dyne af omsorg. 🙂 

Snefnugmyten hos oprindelige folk fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten/glæden/taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

Udgivet den

Hippotriptykon

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hippotriptykon er et kraftfuldt hesteværk,
der rejste sig
af den ridende keramikers kærlige hænder.

Hanne Borg lever på sine islandske heste.

Gennem fyrreduftende plantager.
Henover lyngklædte heder.
Langs det brusende hav.

Blandt krogede fyrretræer
bliver hesten til den mytiske enhjørning,
der hilser alt det usynlige.

Over heden galopperer hesten,
den otte-benede Sleipner,
i gudernes verden.

Ved havet slipper hesten jorden
og løfter sig på pegasus-vinger
over udstrakte vidder.

Den kvindelige rytter er eet med sin hest.

Bevægelserne/besværgelserne/besættelserne
forplanter sig i hendes krop,
ud gennem hænderne.
Forvandlende ler til Hippotriptykon.
Tre urheste i et kraftværk!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skulptur: Hanne Borg
Fotografier: Henrik Schulze

Udgivet den

Brigid af Kildare

Brigid-korsSkt. Brigid’s Kors

Brigid af Kildare fejres idag,
(død 1. 2. 525).
Hun er katolsk helgen, kendt for sin gavmildhed
og for at hendes gaver mangfoldiggør sig selv.

Før katolicismen var Brigid en keltisk/irsk gudinde
af Kirken af Egetræet: Cill-Dara.
Guden (TheGreenMan) var Egekongen,
hvis livskraft overvintrede i Kristtornekongen.
The Oak King og The Holly King.

Ved vintersolhverv/Yule fødtes lyset/Egegudebarnet påny,
og den lille lever i ly af Kristtornekongen indtil løvspring.

Modergudinden gennemgik efter fødslen 1½ månes rensetid,
så nu er gudinden/ModerJord atter jomfruelig/frugtbar/mandbar.

Imbolc er dagens lysfest,
hvor Gudindelivmoderen
symboliseres ved bægeret/kedlen/gryden,
og Guden trækker månen(seglet) ned til hende.
Lysene befordrer også læmmelykken.

Udgivet den

Hviletid – og Fritid

Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.

Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.

Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.

Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.

Tid til arbejde
– og tid til hvile.

“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?

I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…

Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.

Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.

Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.

Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.

Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.

Farmor65Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.

Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*

*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29