brumbassedronning
kæmpe korpus i krokus
brummehummende
😀
19. marts 2016
Hummeldronningen
hummeldronningen
krokusser byder sig til
summen og brummen
16. marts 2016
Idag hørte jeg hende for første gang i år.
Dronningemoderen.
I juli fløj hun fra sin moders rede,
parrede sig med en heldig han
og fandt et sted at overvintre.
Nu er hun på vingerne og fyldt med æg,
som hun lægger,
når hun har fået lidt energi.
Æggene klækkes i første omgang til flittige
brumbassearbejderhunner.
Når de er fodret op,
overtager de fødeindsamlingen,
så humlebidronningen kan forkæles
og koncentrere sig om æglægningen.
De sidste æg vil indeholde nye dronninger og hanner.
Forhåbentlig undgår humlebasserne neonics,
de dræbende og hjerneforstyrrende
nikotin-insekticider.
Syv-Kål
Syv-Kål er fastetidens vitaminbombe:
Grønkål, Rosenkål, Hvidkål,
Skvalderkål og Kørvel,
Brændenælde og Roetop.
De tre første tilhører kålfamilien
og har overvintret i haven.
Skvalderkål og kørvel er vilde skærmplanter,
som ofte findes sammen med nælden.
Roetop er fra grønnede bede-/kål-roer,
og roesnit kan såmænd følge med.
Syvkål bruges i supper, stuvninger og/eller tærter.
Suppe:
Løg/hvidløg/porrer svitses i øko-smør
og tilsættes den hakkede/klippede/snittede 7-kålblanding.
Simrer, fortyndes og krydres efter behag.
Suppen kan tyknes med revet kartoffel/havregryn/linser.
Økologiske æg kan pocheres i den simrende urtesnask.
Stuvning:
En opbagning kreeres af smør og mel,
hvortil ufortyndet urtesuppe tilsættes.
(Uden tilsat fortykning og æg!)
Tærtefyld:
Tre økologiske æg piskes med lidt siet suppevand,
havregryn og revet kartoffel (evt. kartoffelmel).
Revet ost og kogt/drænet syvkål tilsættes.
Hældes i en forbagt tærtebund
og bages til ægblandingen er stivnet.
Nye skud af mælkebøtte, mynte,
persille og/eller hvid/pur-løgtoppe
pynter på det hele, medens vi venter på,
at “jorden slipper jernet”.
Så længe den kolde, våde, iltfattige jord
hænger ved harven, er jorden ikke tjenlig.
Tjenligheden viser sig også ved,
at enårigt ukrudt spirer.
Lad bare spirerne gro godt,
så alle ukrudtsfrø bruges op,
inden de fjernes,
og madplanterne sås.
Se også DenGrønneGryde!
Velbekomme!
Mine formødre i kærlig erindring.
Kartofler Lægges
Kartofler lægges og roser klippes, når vårguld(forsythia) begynder at blomstre. De gule blomster proklamerer, at jordens safter igen er flydende.
Kartofler tilhører natskyggefamilien sammen med tomater, capsicum (peber(rød/grøn)paprika/chili) og aubergine(ægplante).
Natskyggerne omfatter også voldsomt giftige planter, hvoraf flere gror i vor natur: bulmeurt, galnebær, alrune, pigæble og natskyggerne(sort/bittersød).
De grønne dele af kartoffel-/tomat-planter er ligeledes giftige.
Og tobak!
Giftene er nervegifte, som bl. a. hindrer åndedrættet og iris i at trække sig sammen. Få dråber i øjet af Belladonna/Galnebær medfører store pupiller(BellaDonna-øjne).
Galnebær blev også brugt af den skotske Kong Duncan mod danerne for omtrent 1000 år siden. Han blandede urten i deres(vores!) mad.
De fleste døde!
“Vellykket” terrorangreb!
Tobak indeholder som bekendt en kraftig nervegift, og nikotinstoffer(neonics) bruges mod insekter i jordbrug. Selv i små doser er giften dødelig; og mindre doser skader hjerne/nerver. Det medfører adfærdsændringer. Eksempelvis kan brumbasser ikke finde hjem, så deres samfund kollapser.
Neonics ophobes i naturen.
Om de går på menneskernerver, er et farligt spørgsmål…
Pigæble/Datura findes i en pynte-udgave: Engletrompet, der er så giftig, at man kan svimle blot ved duften/lugten! Desværre er selv forhandlere uvidende om plantens giftighed.
Natskyggefamilien kan være et heftigt bekendtskab, og min begejstring for den (inkl. kartofler/tomater/capsicumpeber) er behersket 🙁
Dave Goulson
Brumbasse/Humlebi
Dave Goulson er en engelsk entomolog med ekspertise i humlebier. I bedste blink-i-øjet-britiske naturvidenskabelige fortælletradition har han forfattet to bøger:
A Sting in the Tale – My Adventures with Bumblebees
og
A Buzz in the Meadow
Begge bøger indeholder gribende historier om insekternes dramatiske liv – og om forsker-folkefærdet.
Verdens fødevareproduktion afhænger af biers bestøvning af kulturplanter. Men bestøvernes levesteder/habitater forsvinder, når landbrugets kæmpestore monokultur-marker inddrager enge/krat/læhegn/randzoner.
Giftbehandling af skadedyr rammer selvfølgelig og desværre også nyttedyr.
Så livsvilkårene for frodig mangfoldighed forringes katastrofalt.
I 1962 udgav Rachel Carson “Silent Spring”, hvori hun redegjorde for, at den manglende fuglesang om foråret skyldtes insekticidet DDT.
Midlet blev forbudt.
Efterfølgende udvikledes insektgifte af nikotinstoffer, der jo er nervegifte: neonicotinoider. Neonics. Nikotinoider.
I sidste del af A Buzz in the Meadow redegør Goulson for nikotinmidlernes virkning på humlebier/brumbasser. Giften er ikke nødvendigvis momentant dræbende, men humlebiens nervesystem degenereres, så den ikke kan finde hjem til dronningereden.
Den ændrede adfærd medfører, at de sociale strukturer i bi-samfund bryder sammen; populationerne går til grunde.
Nikotinoiderne ophobes i naturen.
Hvordan påvirker de menneskers nervesystemer?
Læs de to bøger – og glæd jer med forfatteren over livets frodige mangfoldighed, som de allerfleste sider handler om.
OG:
Brug lokale økologiske fødevarer!
donmax.dk’s danske udgaver:
Humlen ved det hele og Summen over Engen
Økologisk Jordbrug
“Økologisk Jordbrug” var en term, jeg ikke måtte anvende, da jeg leverede mit speciale til cand. agro. på Landbohøjskolen i 1983. Det handlede om sædskifter i økologiske jordbrug.*
Istedet skulle jeg bruge formuleringen “alsidige jordbrug med begrænset hjælpestofanvendelse og stort arbejdskraftforbrug” hver gang, jeg ville have skrevet “økologisk jordbrug”!
Argumentet fra min vildleder-professor: “Alt landbrug er da økologisk!”
Det var en kamp at være først på den økologiske barrikade, men heldigvis er vi blevet mange på den front. Kæmpes skal der stadig!
Nu handler det om termen bæredygtighed!
“Foreningen for Bæredygtigt Landbrug” bruger ordet “bæredygtigt” i en anden betydning end den, der menes i Brundtlandrapporten. I den rapport bruges termen sustainable agriculture, der for det meste oversættes til bæredygtigt landbrug i medbetydning: økologisk. I samklang med naturens frodige mangfoldighed. På langt sigt.
Den omtalte forening bruger “bæredygtigt” i betydningen: økonomisk bæredygtighed. Profitmaksimering ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning med begrænsede naturhensyn. Foreningens formål er at afskaffe dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst, der har til formål at beskytte naturen.
Foreningen har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik.
Tro ikke på alle, der bruger pæne ord!
*Marianne Voel Jensen:
“Nogle økologiske aspekter ved valg af sædskifte.”
Institut for Landbrugets Plantekultur,
Landbohøjskolen (Institute of Life Science, KU).
Persille
Persille er den tredje af mine tre hovedafgrøder:
grønkål, hvidløg og persille.
Gennem et par årtier har jeg høstet frø af planter
groende i vestjysk sandjord.
Persillepopulationen er nu meget variabel
– med forskellige smags- og blad-former.
Persille tilhører skærmplantefamilien
sammen med dild, kommen, anis,
pimpinelle, koriander, gulerod, selleri,
pastinak, fennikel, kvan og løvstikke.
De har alle groet i min have.
Men den huser også væsener,
der indtager/gnasker
de delikate/aromatiske skærmplanter.
For at undgå opformering
af skærmplante-elskende konkurrenter
må jeg nu nøjes med persille
og stauderne: løvstikke og broncefennikel.
Persillen er mit yndlingskrydderi,
og oprørt i honning virker den mod
hvepse-/mygge-/hugorme-bid!
Hviletid – og Fritid
Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.
Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.
Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.
Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.
Tid til arbejde
– og tid til hvile.
“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?
I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…
Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.
Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.
Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.
Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.
Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.
Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.
Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*
*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29
Myriader af Mikrober
Myriader af mikrober mæsker sig
på overfladen og indersiden
af vore kroppe.
Konstant er legemet valplads
for kæmpende vira/svampe/bakterier.
De viger ikke tilbage for kemisk krigsførelse,
som kan medføre sekretudskillelse,
kløe og feber hos værterne (os).
Den ultimative Gulliver-i-Lilleputland-fornemmelse!
Vore kompetencer til på fredelig vis
at styre krigshandlingerne
er begrænsede.
Dog kan vi forsøge os med nydelse
at bidrage til en form for balance:
Hver morgen indtages på fastende hjerte
en skefuld honning,
langsomt silende ind i systemet.
Og danablu ad libitum.
Klippet grønkål, muggen ost i fløde, rosiner,
æblestjerner og hakkede valnødder med havregryn.
Kan man ønske sig mere?
Tomater
Tomater er ikke en af mine vigtigste afgrøder.
Blot nogle få planter sættes indimellem stauderne.
På den måde er de adskilt i luft, jord og tid fra kartoflerne,
så udveksling af sygdomme/skadedyr mindskes.
Tomater varierer vildt i størrelse,
form, farve, smag og vækstform.
Gennem årene har jeg eksperimenteret/leget
med mangfoldigheden,
men nu handler det om at fremavle en sort,
der er robust til vestjysk frilandsdyrkning.
Derfor tager jeg frø af frugter,
som modnes sundt på planter, der overlever.
Frøene tørres på køkkenrulle,
og lige om snart lægges frø/papir i potter,
vandes – og spires.
Postkort fra fortidig Roskilde Festival
Antal ord: 100