Hippotriptykon

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hippotriptykon er et kraftfuldt hesteværk,
der rejste sig
af den ridende keramikers kærlige hænder.

Hanne Borg lever på sine islandske heste.

Gennem fyrreduftende plantager.
Henover lyngklædte heder.
Langs det brusende hav.

Blandt krogede fyrretræer
bliver hesten til den mytiske enhjørning,
der hilser alt det usynlige.

Over heden galopperer hesten,
den otte-benede Sleipner,
i gudernes verden.

Ved havet slipper hesten jorden
og løfter sig på pegasus-vinger
over udstrakte vidder.

Den kvindelige rytter er eet med sin hest.

Bevægelserne/besværgelserne/besættelserne
forplanter sig i hendes krop,
ud gennem hænderne.
Forvandlende ler til Hippotriptykon.
Tre urheste i et kraftværk!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skulptur: Hanne Borg
Fotografier: Henrik Schulze

Skaberværkets Mønstre

haikuVinter400

Skaberværkets Mønstre,
Kærlighedens Kilde i balance
er Livet!
I ALT levende.

Det Absolutte/Helligånden/Gudsgnisten
er lignende ord for Urkraften.

Fravær af livskraft er død.

Hvorfor søger vi livets fravær,
døden/tingsliggørelsen/forfaldet?

Selvom livet er forgængeligt,
forfald fra fødsel til død
og tilsyneladende meningsløst,
så findes Gnisten/Ordenen/Kærlighedskraften
i hver eneste af os.

Ligesom frø skal vandes/næres
for at udfolde sig til planter,
så kan vi nære hinandens livskraft.

Måske skulle vi gøre op med
forfængelighed, grådighed, misundelse
og forsøge at se hinanden som
Den Særlige Skabning,
vi hver især er.

Kærlighedens sønner og døtre.

Naturens glade børn.

Vi har det jo i os.

Årets Anden Måne

Årets anden måne er ny idag.
Den midterste af de tre hvide måner.

Ethvert frø har i sig den visdom,
der fører det gennem spiring/vækst/blomstring/modning.
Det liv og den død,
der er givet/defineret/bestemt
for netop den perfekte plante,
den er skabt til at være.

Sådan er det også for mennesket.

Samme syn/erkendelse/vinkel kan alting ses med:
enhver mulighed/tanke/idé har en iboende visdom,
som definerer den ideale udvikling.

Den anden måne handler om ærbødighed
for den visdom/genetik/skabelsesmanual.

Denne månes kraft giver indsigt
i den bagved/under/dybt-liggende
sandhed/visdom/ledetråd
– især i de nye hvilende tanker/opdagelser/påfund,
som den første måne gav mulighed for at opdage.

 

Trolden Kanølf

Trolden Kanølf er den mest synlige
af de usynlige huserende i haven.

Kanølfen byder velkommen til besøgende børn i alle aldre.
Den fortæller hårrejsende/tåkrummende historier
om flittige/filtrede/fimrende kompostorm,
panserbesatte/rullevorne bænkebidere,
og barnehåndstore/behårede Frederikke,
fortærende sine edderkoppe-elskere.

Om farverige fugle,
tyvagtige egern
og snøftende pindsvin.

Om talende træer,
dansende blomster
og velsmagende/kokkererende madplanter,
der selv foreslår venner, de vil spises med.

Kanølf har en god veninde:
Den Hvide Due.
Hun kærester med Hr. Solsort 1-7,
syngende hendes pris i den døende nat.

Hr.Solsort og Frk.Due har hygget sig,
så nu ruger hun over 2 spiralsnoede æg:
En sort due og en hvid solsort?

Da Odin hang omvendt i Yggdrasil,
var Kanølfen vidne til runernes åbenbarelse.
Se Kanølf og Runerne og Runicode og Kanølfen!

Brigid af Kildare

Brigid-korsSkt. Brigid’s Kors

Brigid af Kildare fejres idag,
(død 1. 2. 525).
Hun er katolsk helgen, kendt for sin gavmildhed
og for at hendes gaver mangfoldiggør sig selv.

Før katolicismen var Brigid en keltisk/irsk gudinde
af Kirken af Egetræet: Cill-Dara.
Guden (TheGreenMan) var Egekongen,
hvis livskraft overvintrede i Kristtornekongen.
The Oak King og The Holly King.

Ved vintersolhverv/Yule fødtes lyset/Egegudebarnet påny,
og den lille lever i ly af Kristtornekongen indtil løvspring.

Modergudinden gennemgik efter fødslen 1½ månes rensetid,
så nu er gudinden/ModerJord atter jomfruelig/frugtbar/mandbar.

Imbolc er dagens lysfest,
hvor Gudindelivmoderen
symboliseres ved bægeret/kedlen/gryden,
og Guden trækker månen(seglet) ned til hende.
Lysene befordrer også læmmelykken.

Ruskin

Ruskin1879
Ruskin (1819-1900) var en sær engelsk samfunds/kunst-kritiker,
som Ebbe Køvedal Reich (1940-2005) citerede i Frederik (1783-1872):

“I et samfund,
der kun reguleres af love om udbud og efterspørgsel,
men som er beskyttet mod åben vold,
vil de personer – groft sagt –  blive rige, som er:

Flittige, beslutsomme, stolte, begærlige, villige, metodiske,
fornuftige, fantasiløse, ufølsomme og uvidende.

De personer, som forbliver fattige,
er de helt dumme, de helt vise, de dovne,
de utålmodige, de ydmyge, de eftertænksomme,
de sløve, de fantasifulde, de følsomme, de uforsigtige,
den uberegneligt og impulsivt onde,
den klodsede karl, den åbenlyse tyveknægt,
og den helt, velsignede, retfærdige og gudlignende person”
(Reich: Frederik, side 48)

Mine spørgsmål:
Hvem tager så magten?
De ufølsomme, beregnende, forfængelige,
grådige og ikke-så-åbenlyse bedragere?

Hvad mon Frederik, Ruskin og Reich ville mene om et folk,
hvis “åndelige opdrag” er kriminalromaner,
Show-Off-underholdning  og TV-serier
om bedrag, mord og andre forbrydelser?

Ruskin var økonomisk støtte for Octavia Hill,
socialreformisten og medstifteren af National Trust.

Hviletid – og Fritid

Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.

Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.

Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.

Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.

Tid til arbejde
– og tid til hvile.

“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?

I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…

Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.

Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.

Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.

Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.

Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.

Farmor65Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.

Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*

*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29

Den Store Orden

SpejlSymmetri400

Den Store Orden, Harmonien og Kærligheden er livet!
I alt levende.

Det Absolutte, Helligånden og Gudsgnisten er lignende ord for livets essens.

Livskraftens fravær er død.

Hvorfor higer mennesker efter det døde, tingsliggørelsen og forfaldet?

Selvom livet er forgængeligt, forfald fra fødsel til død og tilsyneladende meningsløst, så findes Gnisten, Ordenen og Kærlighed kraften i hver eneste af os.

Ligesom frø skal vandes og næres for at udfolde sig til planter, så kan vi nære hinandens livskraft.

Måske kunne det ske ved at fravælge forfængeligheden, grådigheden og misundelsen – og bare være Den Særlige Skabning, som vi hver især er.

Kærlighedens sønner og døtre.

Skaberværkets fuldkomne børn!

Vi har det jo i os.

Watts, Brunton, NFS og Reich

NFS Grundtvig400

Watts og Brunton var blandt de første vesterlændige, der prædikede fjernøstens filosofier i Vesten. Begge erklærede, at de havde erfaret den mystiske/spirituelle/oplysende tilstand, som også Grundtvig og mystikere/shamaner/vismænd i andre tider/kulturer påstår, er en naturlig gave i menneskelivet.

Alan Watts (1915-1973) var egentlig præst. Han  studerede i Japan og blev zen-filosof. Paul Brunton (1898 – 1981) rejste blandt indiske vismænd og opfandt en slags hindu/teosofi/enhedsmystik, som han blev guru for. Begge agerede imod materialismens forblændelse og levede af deres tilhængere.
Ingen af de to sønner af Det Britiske Imperium levede Den Gyldne Middelvej.
Brunton blev asket og Watts blev alkoholiker. Han døde natten efter en druktur med Trungpa.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872) levede hundrede år tidligere, og han indså tidligt, at industrialiseringen svækkede menneskers ånd. Så han prædikede Det Levende Ord:

“Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde”

Efter Grundtvig kom Ebbe Kløvedal Reich, som agiterede for det gode lys i medmennesket.
Det lys, som nu blafrer skrantende i den kvælende atmosfære, der i denne tid formørker danernes land.

Hvor er glæden/lyset/livet i MigSelvNok?

Fuldmåne og Blackstar

Bowie’s Blackstar handler om kvindekraften Isis – og De 13 Oprindelige Klanmødre.

Myten om Skildpadde Øen omfatter også et sagn, der fortæller om de 13 klanmødres mission.
Den handler om, at Moder Jords balance skal rettes op med kvindelighedens omsorgsfulde handlinger; de skal modvirke grådighed og overforbrug.

Kvindelighedens omsorg for jorden og dens folk symboliseres med kranier/livmødre fyldt med juveler, som er billedet på dyrebare tanker.

Hvis livet skulle komme på afveje, så skal klanmødrene samles til “Mødet under Skildpadden”, forene deres dyrebare visdom og genoplive kærligheden til Moder Jord og Det Harmoniske Hellige Liv.

I Blackstar bruger David Bowie den myte:

Videoen indledes med, at en kvinde går gennem Villa of Ormen (Slangens Bosted). Hun går gennem øde landskab til en forladt rumdragt/robot/videnskabsuniform. Bag visiret/skjoldet finder hun et ædelstenskranium.

Senere samles 13 kvinder/Klanmødre(?) om Kraniet, og Bowie synger:

On the day of execution
only women kneel and smile…

På dagen for fuldbyrdelsen/henrettelsen/forvandlingen korsfæstes 3 ikke-seende fugleskræmsel-mænd. Hvem?
Forfængeligheden, Grådigheden, og Misundelsen ???

Flere andre symboler i sangen og videoen tyder på, at denne viise, selvironiske kunstner på dødslejet ville vise os, hvor langt ude vi er. Teksten fortæller om stjernemanden, der vil sandheden, hvor andre lyver.

Idag indtræder årets første fuldmåne. Den første klanmoders vejledning er, at vi skal være åbne for nye indsigter.

Med hende skinner håbet om, at vi mennesker begynder at indse, hvad vort overforbrug og tingsliggørelse gør ved Moder Jord – og Kærligheden!

Glædelig Åbenheds-Fuldmåne!